mandag den 17. september 2012

Takkekort

Efter konfirmationen måtte vi igang med at lave takkekort...
Michelle har igen selv bestemt hvordan de skulle se ud, og igen er stil og farver holdt så det passer med alt andet vi har lavet.
Hele 62 takkekort blev det til!!!



Kager

Disse to flotte kager havde Simone og mormor lavet sammen til kaffen. 


Konfirmationsbøger

Vi havde lavet lidt forskellige bøger til at skrive og bevare så mange minder som muligt fra konfirmationen. Den øverste bog har Michelle helt selv lavet, og i den er der en masse fra konfirmationsforberedelses-forløbet. 
Den til venstre er en bog vi har lavet til at skrive en hel masse ting i fra selve dagen, som for eksempel hvordan vejret var, hendes konfirmationsord, hvad hun fik i gaver, en masse "sjove facts" og meget mere...
Den nederste er en gæstebog som cirkulerede mellem gæsterne på dagen, og som rigtig mange har skrevet en lille hilsen til hende i!!!

mandag den 10. september 2012

Konfirmations-taske

Michelle og jeg havde sammen flettet denne søde taske til hende til konfirmationen. 

Jeg havde fundet noget flot præget Hvidt papir, som vi beklædte med tape.  Michelle sad og foldede alle stykkerne, mens jeg sad og flettede dem sammen. 

Jeg syede en hvid lynlås i, og satte et lille kors fast i lynlåsen. 

Sangskjuler


Vi havde fået lavet en helt fantastisk god sang til Michelle til hendes konfirmation. 
Der skulle selvfølgelig en sangskjuler til og da hun er hestepige skulle det selvfølgelig være noget med en hest. 

Indeni æsken hvor sangene lå havde jeg limet nogle billeder i af hende med hendes pony!!





torsdag den 6. september 2012

Konfirmations-bordet

Festen blev holdt på Hovborg Kro. De kiggede noget da jeg dagen før konfirmationen kom slæbende med en masse kasser fyldt med bordkort, bordpynt mm. Og jeg følte virkelig at jeg lage skæbnen i andres hænder da jeg afleverede alt det som jeg nu havde siddet og brugt så enormt mange timer på at lave, og var noget bekymret over om det nu ville komme til at se ud som jeg havde gået og forestillet mig inde i hovedet.... Og det gjorde det. De havde simpelthen dækket et helt fantastisk flot bord, så det så bare ud fuldstændig som det skulle!!!

Øverste billede viser Michelles bordplads, og hele bordet var så flot dækket som her...
På det næste billede ses en af de hestesko som vi havde lavet til bordpynt (tøsen er jo vild med heste!!). Dem havde vi lavet 22 stk af, og de lå flot fordelt på bordene. 
Det sidste billede er bordplanen som lå så folk kunne se hvor de skulle sidde henne...


onsdag den 5. september 2012

Bordkort og menu

Her er bordkortene fra konfirmationen. 
De var blevet lavet så der var plads til en lille overraskelse indeni. Der var en lille pose med chokolade i...
Stilen er holdt fra indbydelserne, og farverne er holdt i lilla og sort. Vi var 56 til festen, så vi har lavet  lidt mere end 60 stk. Bordkort, da der kom nogle afbud, så der var lidt tilovers!!

På billedet nedenunder er menuen. 
Der har vi siddet og lavet ca. 65 rammer.  Vi har først limet noget pynt på selve rammen, derefter er der sat "sølvpapirs-tape" på, og bagefter er de malet, først med sort akrylmaling som blev smurt på og tørret af igen, og derefter er de malet med lilla alkoholink.  Menuen er skrevet på et vandmærke så der bag teksten er et billede af Michelle. 

Et umiddelbart gæt er at hver enkelt ramme har taget et sted mellem 30 og 40 minutter at lave, så det er der gået rigtig mange gode timer med!!!!!






Konfirmation

Her er indbydelsen fra Michelle's konfirmation. 
Michelle har selv designet den, og hun var også meget ihærdig med at hjælpe til med at lave dem... Der blev lavet lige knap 30 stk.!!!

På billedet nedenunder kan man se hvordan den ser ud indeni. 





tirsdag den 4. september 2012

Konfirmation

Søndag den 6. Maj 2012 var Michelle's store dag, dagen hun længe havde ventet på skulle komme, dagen hvor hun skulle konfirmeres....

De første 5 måneder af 2012 gik alt vores tid med at planlægge og forberede denne store dag, så alt ville blive helt perfekt, og fuldstændig som hun ønskede det skulle være. Og det blev det. Vi havde en helt fantastisk dejlig dag, og Michelle nød det, alt forløb helt som hun havde håbet og ønsket. 

De næste mange indlæg her på bloggen vil nok Komme til at handle om konfirmationen, om hvad vi har lavet af indbydelser, bordkortene mm
Det har været helt overvejende det der har fyldt mest i år, også på Scrap-bordet!!!! Så der vil være rigtig meget at vise på bloggen om det....
Men her allerførste lige nogle fantastiske billeder af den
Smukke konfirmand!!




mandag den 3. september 2012

Frankrigs-tur

Sommerferien 2012 gik en tur til Frankrig. 

Vi havde booket 5 overnatninger i Disneyland, med fri adgang til Disney parkerne. Det var en stor oplevelse for både store og små. Der er utrolig flot i Disney og det er virkelig gennemført med hotel og det hele. Vi boede på Cheyenne Hotel, som var lavet i western stil, og der var enormt hyggeligt. 
Vi fik i løbet af dagene hilst på en masse forskellige Disney figurer, som vi fik taget en masse billeder samen med (mon ikke nogen af dem skal scrappes på et tidspunkt??) og vi fik en masse autografer;-)

Den ene af dagene tog vi en tur ind til Paris, som er en helt vidunderlig, fantastisk, dejlig by:-)
Vi var rundt og se en hel masse i Paris og vi nød den skønne stemning der er dernede. 

På køreturen både derned og hjem tog vi en overnatning, og på hjemturen gjorde vi stop i Luxembourg som også er en rigtig hyggelig by. Her tog vi en tur rundt med sightseeing bus, så vi fik set så meget som muligt på den korte tid vi havde der. 

På billedet nedenunder har jeg sat billeder fra vores dag i Paris i en serveringsbakke hvor bunden er en glasplade som så er beregnet til at man kan sætte billeder bagved. 
Så håber jeg bare at der er nogen der vil give mig morgenmad på sengen....!!



lørdag den 1. september 2012

Hvor heldig har man lige lov til at være;-)


Vi har været til fødselsdag oppe hos min søster i Thorning idag, og på turen derop fik jeg lokket Henrik til at køre et smut ind forbi Unik-Scrap på vejen... Sikke da en dejlig butik, det er første gang jeg besøger den!!
Med en god gang fedteri og en masse kvindelist fik jeg lokket ham til at købe denne lækre taske til mig. Så nu er jeg bare så klar til at skulle afsted til Convention om en måneds tid:-) 
Jeg glæder mig rigtig meget til at "flytte ind" i den og få den i brug...


Vintage-stil


Jeg har leget lidt med vintage-stilen. 
Det begyndte med at jeg var på Majer's kursus til før-Scrap til sidste Convention. Her lavede vi det Lo der er på de øverste billeder. 

Da min mormor døde sidste år, fandt min mor og min moster disse gamle billeder af min oldemor, og det er da helt perfekte billeder at Scrappe med i denne stil...