fredag den 31. august 2012

Smukke georginer




Her er et par billeder af nogle af mine super flotte georginer. De står i fuldt flor lige nu, og de er virkelig smukke. Jeg elsker simpelthen bare georginer😄

På det ene af billederne sidder der en stor guldsmed (eller hvad det nu er for en!!)


Nu er jeg måske ved at fange fidusen i hvordan jeg laver et indlæg fra telefonen, så nu håber jeg at jeg kan få lagt noget mere herind på bloggen. Der er jo sket rigtig meget siden sidst. Vi har haft konfirmation i foråret, der er en masse gode billeder fra den dag, og jeg er i fuld fang med at få scrappet nogle af konfirmationsbillederne. 
Vi har også været en tur i Frankrig her i sommerferien. Det er der også kommet rigtig mange gode billeder ud af, som nok også skal scrappes lidt hen af vejen. 

Jeg er desværre gået helt i stå med projekt 52 på scrapsisters, men jeg håber at kunne genoptage det lidt igen her i løbet af efteråret. Det kan være det bliver til lidt mere nu her hvor vi går den mørke tid i møde. Så bliver der nogle længere aftener hvor jeg kan kravle ind og gemme mig i Scrap-hulen...





Forsøg på at blogge fra min telefon


Det er simpelthen så længe siden jeg sidst har blogget. Min computer er døden nær, og hvis jeg skal bruge den er jeg nødt til at have håndsvinget igang... Men det ender hver gang med at den er ved at ryge ud af vinduet med en sidevind!! Nu har jeg så fået en af de her smarte telefoner der kan en hel masse. Min gode gamle Nokia brændte simpelthen sammen i sidste uge. Så nu er jeg ved at se om jeg kan finde ud af at blogge lidt fra sådan et monstrum i stedet for. 

Jeg var ude i det gode vejr og nyde haven her til eftermiddag, og der fik jeg taget dette skønne billede af Ulme....

Jeg har så mange flotte georginer der står i fuldt flor lige for tiden. 

Jeg håber at dette er startskuddet til at kunne blive lidt flittigere til at bruge bloggen. Det er også planen at vi snart skal have os en ny computer så det gerne skulle komme til at gå lidt lettere.